Rollespillet KlimaDebat

Rollespillet KlimaDebat 

KlimaDebat er et rollespil, hvor eleverne skal forberede og debattere forskellige dilemmaer og emner relateret til klimakrisen. Rollespillets mål er at bidrage til at nuancere forskellige synspunkter, træne debat og argumentation, og at opnå gensidig forståelse – og måske ligefrem indgå et kompromis om en aftale/mål til gavn for klimaet. 

KlimaDebat består af 8 emner:

Vejledning

Alle KlimaDebat-oplæg præsenterer kort et eller flere dilemmaer/problemstillinger, vejledende spørgsmål og mindst 5 debattør-roller og en moderator. Hver elev/gruppe tildeles en rolle som debattør eller moderator. Eleverne kan debattere klassevis, hvor hver rolle repræsenteres af en gruppe af elever, eller i mindre grupper, hvor hver elev har en rolle. 

Målet med debatten er at aktørerne skal nå frem til 3 konkrete tiltag /løsninger (skrives på tavlen), som alle vil arbejde for at nå: 

  • Hvad er de 3 tiltag/løsninger? 
  • Hvad er tidsrammen for, hvornår de skal være opnået?
  • Hvad er konsekvensen, hvis de tre tiltag ikke opnås?
  • Hvad er de økonomiske aspekter (er der nogle der skal betale noget ifm. løsningen eller som mister indtjening/bør kompenseres ved løsningen)?

Forberedelse (ca. 30-45 min. i klassen eller som hjemmearbejde):

  • Forbered en kort tale på 1-3 minutter med dine hovedsynspunkter. 
  • Forbered forslag til konkrete tiltag/løsninger samt argumenter. 

Debat (ca. 45 min): 

  • Moderatoren indleder debatten med en kort introduktion (1-3 min.)
  • Debattørerne præsenterer efter tur sig selv og holder et kort oplæg/tale på 1-3 minutter med deres hovedsynspunkter (10-15 min. i alt)
  • Dernæst er der fri debat med moderatoren som ordstyrer. Hold en god og saglig tone (15-30 min.).
  • Moderatoren afrunder debatten (2 min.)
  • Evt. opsamling/evaluering.